Styrk dit parforhold

Oplever I ubalance i jeres parforhold og har I svært ved at kommunikere med hinanden? Er I trætte af de uendelige konflikter og måske tæt på at give op?

Med parterapi kan jeg hjælpe jer til at få balancen tilbage og genfinde jeres nærhed, intimitet og forståelse for hinanden.

Terapi- og coachingforløb

Jeg er certificeret parterapeut samt certificeret Master NLP i kommunikation og forandring og har desuden en række kurser indenfor konfliktmægling, meditation, mindfulness og positiv psykologi. Herudover har jeg en grunduddannelse som sexolog.

I individuel- og parterapi arbejder jeg inden for områder som ubalance i parforholdet, svigtende empati, uklar og utydelig kommunikation, manglende lyst, konflikter, utroskab og jalousi, samt tilknytning i voksenlivet, mindreværd, dynamikker og relationsmønstre.

Jeg tilbyder også skilsmisserådgivning til par, som enten overvejer at blive skilt – eller allerede er blevet skilt og søger værktøjer til, hvordan de kan samarbejde om bl.a. børn i den nye relation.

Jeg har mange års erfaring i at spotte de underliggende følelser i en udfordring, problem eller smerte og hjælper den enkelte og parret med at identificere følelsen, modulere den, så den bliver håndterbar.

I coachingforløb arbejder jeg med udvikling og potentiale for den enkelte inden for karriere, personlig udvikling og vækst.

Jeg arbejder som parterapeut i Holbæk, hvor jeg har klinik tæt på Holbæk centrum, men tilbyder også online sessioner, ligesom jeg også tilbyder terapi og coaching på engelsk.

Skilsmisserådgivning

Skilsmisserådgivning hjælper og støtter med at håndtere og navigere gennem de mange udfordringer og følelser, der opstår i forbindelse med en livskrise.
Læs mere ...

Sammenbragte familier

I terapien arbejder vi med det, der fylder i jeres sammenbragte familie, det der skaber konflikter, og I vil lære hvordan konflikter kan håndteres på en både rummelig og nænsom måde.
Læs mere ...

Servicetjek på parforholdet

Servicetjek er en god mulighed for at gøre status og måske finjustere på udvalgte områder i parforholdet. En slags PUS-samtale (Parforholdets Udviklingssamtale).
Læs mere ...

Dorte har været skarp til at læse, hvad der foregår mellem linjerne og aflæse os, så vi bedre har kunnet forstå os selv og hvor den anden kommer fra.

Hele forløbet har givet os mere forståelse for hinanden og hvad, der går og fylder hos os hver især. Det har skabt mere intimitet, nærhed og interesse for hinanden igen.

Nina K.
Vi er blevet meget mere positive, og det er også gået op for os, at vi kan ikke klare det her uden terapi. Jeg (kvinden) oplever, at der bliver spurgt ind til mine følelser, og til hvordan jeg egentlig har det inderst inde.

Jeg (manden) oplever, at vi får det bedre ved at italesætte det, der sker imellem os. Det føles godt og rigtigt at gøre dette sammen. Vi føler, at parterapien er et commitment til os som par og som enkeltpersoner. Vi er startet på en rejse sammen, og det har givet energi til at tale om det svære og sårbare i vores forhold.
Par på 35 år og 37 år