Er du mest tillidsfuld eller skeptisk?
Har du nogensinde delt det samme med to personer og fået helt forskellige reaktioner?
Måske har du også undret dig over, hvorfor den ene mon reagerer kraftigt, hvorimod den anden reagerer mere neutralt. Du sagde og gjorde jo bare det samme?
Det handler om tilknytningsmønstre.
I dette indlæg kommer jeg ind på, hvordan vores tilknytningsmønstre påvirker vores forhold og relationer til andre.
Så er du nysgerrig efter at vide mere så læs med her.
Tilknytningsteorien
Tilknytningsteorien blev udviklet af to amerikanske forskere John Bowlby og Mary Ainsworth. De definerede tilknytning som det fundament, vi bygger vores relationer på, og som vi tager med os gennem livet, hvor de påvirker vores relationer til andre.
Dit tilknytningsmønster spiller altså en afgørende rolle for, om du oplever dine relationer som trygge og givende, eller om du ofte føler at de er utrygge og måske endda ligefrem usunde.
Forskningen har vist, at vi alle har et indlært handlemønster, som former måden, vi danner relationer med vigtige mennesker i vores liv. Det er disse mønstre, vi bærer med os. De afgør om en tæt relation opleves som sund og tryg, eller som utryg, usund og måske ligefrem negativ. Betydningsfulde mennesker kan være alt fra din partner til nære venner og kolleger.
Så er du mest tillidsfuld eller skeptisk? Det kan du blive klogere på ved at læse mere om tilknytningsmønstre.
Tilknytningsmønstre
Den gode nyhed i forhold til udfordrende tilknytningsmønstre er, at det faktisk er muligt at ændre dem. Dette kan ske, når vi bliver bevidste om vores handlemønstre og aktivt ønsker at arbejde på at skabe sundere og mere hensigtsmæssige relationer.
Vores tilknytningsmønster har derfor stor indflydelse på, hvordan vi interagerer med andre. Måske bemærker du, at du ofte møder andre med skepsis, eller måske er du den, der møder andre med stor nysgerrighed og tillid.
Det virkelig interessante er her, at måden, vi møder andre på, også har en betydelig indvirkning på vores evne til at elske. Hvor modig er du til at vise sårbarhed overfor din partner? Hvor sikker er du på, at du vil få den hjælp, du behøver, hvis du rækker ud efter den?
De to amerikanske forskere fandt frem til, at vi som små børn lærer at afkode situationer og regulere vores følelser gennem vores primære omsorgspersoner. Disse personer bliver vores læremestre. Når et lille barn ser på sin mor eller far og hører en høj lyd i rummet, observerer det, hvordan forældrene reagerer. Hvis forældrene reagerer roligt med “det var godt nok en høj lyd, men det er ikke farligt, nu tager jeg dig op i mine trygge arme” vil barnet afkode hændelsen som ufarlig.
Omvendt hvis barnet oplever en ubehagelig situation og omsorgspersonen ikke tager hånd om barnet – så kan det skabe en stor følelse af utryghed og usikkerhed i forhold til at “læse” situationen og håndtere den.
I min klinik møder jeg ofte par med udfordringer i deres forskellige tilknytningsmønstre. Det påvirker det problem eller den udfordring parret kommer med. Det påvirker også parrets reaktion og håndtering af problemet og udfordringen.
Det er iøvrigt ofte sådan, at mange vælger at kombinere parterapi med soloterapi for at få en dybere indsigt i, hvad de bærer med sig fra opvæksten, især når de oplever, at fortiden hindrer dem i at arbejde med deres parforhold på en god og sund måde.
Der findes 4 former for tilknytning
Her får du lidt konkret viden og info om tilknytningsmønstre. Måske siger et af dem dig mere end de andre. Der findes 4 former for tilknytning – 1 trygt og 3 utrygge tilknytningsmønstre. Fælles for dem alle er, at de bliver dannet i den tidlige barndom.
Tryg tilknytning
Den trygge tilknytning er der, hvor mor og far er tydelige i kropssprog, stemme og ansigtsudtryk. Det føles godt og rart, far og mor er der for mig.
Tryg tilknytning er der, hvor forældrene sensitivt responderer på barnets mange behov. Det betyder, at den voksne selv er i stand til at se og forstå det lille barns ønsker og behov. Det lille barn mødes med varme, ømhed, omsorg og anerkendelse. Det er rigtig vigtigt, når barnet søger trøst og nærhed.
Utryg tilknytning
Den utrygge tilknytning er en konsekvens af en relation til de primære omsorgspersoner, hvor der ikke har været nogen egentlig kontakt og følelse af samhørighed. Der vil ofte være en undertone af utryghed og grundangst hos barnet i de relationelle samspil og sammenhænge. Barnet oplever ikke en sensitiv respons fra de primære omsorgspersoner og tilpasser derfor sin adfærd, følelser og mentale tilstande for at bevare en relation. Det lille barn forsøger så godt det kan at tilpasse sig forældrenes behov – og det siger sig selv, at det er ikke proportionelt med barnets udviklingsstadie og nervesystem.
- Undvigende/afvisende tilknytning
Hvis barnet oplever, at når det kalder efter hjælp, så udebliver eller ignoreres hjælpen, så lærer barnet, at det kan ikke rigtig betale sig at råbe efter forældrenes hjælp, for de kommer jo ikke.
Det undvigende/afvisende tilknytningsmønster hos børn er resultatet af en forældreadfærd, hvor barnets behov for omsorg, nærhed og støtte ofte er blevet mødt med en afvisning, distance måske ligefrem kritik og fordømmelse. Her er barnet meget alene og overladt til sig selv. Det er ofte forældre, der implicit kommunikerer ” lad nu være med at bebyrde mig med alle dine behov og smerte eller tag dig nu sammen, klar dig selv”.
- Ængstelig/ambivalent tilknytning
Hvis barnet oplever, at når det kalder efter hjælp, så kommer hjælpen nogen andre og andre gange udebliver den helt. Så udvikler barnet et handlemønster, hvor det oplever ustabilitet og hele tiden skal prøve at finde ud af, hvornår kan jeg søge om hjælp, og hvornår kan jeg ikke.
Det ængstelig/ambivalent tilknytningsmønster hos børn er resultatet af et barn, der er vokset op med uforudsigelig forældreadfærd. Forældrene har oftest været optaget af egne, indre og måske angstfyldte tilstande snarere end barnets behov. Det har derfor været umuligt for barnet at finde ud af om behov for trøst og nærhed ville blive mødt eller afvist. Et ængstelig/ambivalent barn er ofte et ængstelig og nervøst barn.
- desorganiseret tilknytning
Hvis barnet oplever, at der slet ingen hjælp og omsorg er – det der kaldes omsorgssvigt, udvikles et barn der både søger omsorg hos sine forældre og samtidig er bange for dem. Det er virkelig et meget svært sted at være.
Det desorganiserede tilknytningsmønster er karakteriseret ved, at barnet ikke har en overlevelsesstrategi. Barnet ved ikke, hvordan det skal cope i forhold til forældrenes adfærd. Forældrenes adfærd er skræmmende for barnet. Barnet har her ikke en overlevelsesstrategi i forhold til forældrene.
Fordelingen i mellem de 4 former for tilknytning ser således ud. Alle tal er angivet som ca. tal.
50 % Tryg tilknytning
20 % Undvigende/afvisende tilknytning
25 % Ængstelig/ambivalent tilknytning
5 % Desorganiseret tilknytning
Der findes imidlertid også en 5. tilknytning, som hedder tillært tryg. Det er her, hvor den voksne har lært sig at agere som trygt tilknyttet, selvom den voksnes oprindelige tilknytningsmønster var et andet. Det er der, hvor du har lært at skabe tryghed først i dig selv og derefter i omgivelserne.
I vores opvækst udvikler vi forskellige adfærdsmønstre. Forskerne har fundet frem til, at de er et resultat af, hvordan de primære omsorgspersoner har mødt os som små. Udfordringen kan være, at det adfærdsmønster du har med, spænder ben for dit voksne liv og kærlighedsliv. Et adfærdsmønster der i din opvækst har virket og måske ligefrem fungeret som en slags beskyttelse af det lille barn i forholdet til forældrenes håndtering af barnets behov, kan senere hen i livet vise sig, ikke at være hensigtsmæssigt længere.
Klik her for at booke din tid online – hurtigt, sikkert og nemt.
Pas på dig.
Pas på jer.
Kh Dorte
