Hvordan knytter du dig til andre?
I dette indlæg dykker jeg ned i, hvordan dit tilknytningsmønster påvirker dine relationer og selvopfattelse. Det er ret interessant og spændende, hvor stor betydning vores tilknytningsmønstre har på vores relationer, så læs endelig med her, hvis du er nysgerrig på at få mere at vide om tilknytningsmønstre.
Tilknytningsmønstre
Tilknytningsmønstre er en central del af vores psykologiske og emotionelle udvikling. Fra barndommen til voksenlivet påvirker vores tilknytningsmønstre vores interaktioner, interrelationer og generelle trivsel. Denne artikel udforsker tilknytningsmønstre, deres oprindelse, typer og indflydelse på vores liv.
Tilknytningsmønstre i en historisk kontekst
Tilknytningsmønstre blev i 1958 introduceret af John Bowlby. Bowlby, en britisk psykolog, som var inspireret af sine observationer af børns reaktioner på adskillelse fra deres omsorgspersoner. Han udviklede efterfølgende teorien om tilknytning som en måde at forstå, hvordan tidlige relationer former individets psykologiske udvikling. Mary Ainsworth, en af Bowlbys kolleger, udviklede senere “fremmedsituationen”, der blev afgørende for at identificere forskellige tilknytningsmønstre.
Tilknytningsmønstre hos børn
I barndommen danner vi vores primære tilknytningsmønstre gennem interaktioner med vores primære omsorgspersoner, typisk vores forældre eller andre nære omsorgspersoner. Baseret på Bowlbys teori og Ainsworths forskning identificeredes fire primære tilknytningsmønstre hos børn: tryg tilknytning, undvigende/afvisende tilknytning, ængstelig/ambivalent tilknytning og desorganiseret tilknytning.
Tryg tilknytning: Børn med en tryg tilknytning føler sig trygge og komfortable ved at udforske deres omgivelser. De trygge børn ved, at deres omsorgspersoner er tilgængelige og pålidelige. Barnet reagerer positivt på omsorgspersonens tilstedeværelse, søger trøst og støtte, når barnet har brug for det.
Undvigende/afvisende tilknytning: Børn med undvigende/afvisende tilknytning kan opleves at undgå eller afvise kontakt med sine primære omsorgspersoner. Barnet kan virke uinteresseret i kontakt, trøst eller støtte og foretrækker at klare sig selv alene. Dette kan skyldes, at barnet har lært at undertrykke sine følelser eller har oplevet utilstrækkelig respons fra sine omsorgspersoner.
Ængstelig/ambivalent tilknytning: Børn med ængstelig/ambivalent tilknytning er ofte ambivalente i deres tilknytningsadfærd. Barnet kan være tilbageholdende med at udforske og møde sin omverden og er ofte enten overvældende eller klæbende i sin adfærd over for sine omsorgspersoner. Disse børn kan have oplevet inkonsekvent og tilfældig respons fra sine omsorgspersoner, hvilket har ført til en følelse af utryghed og usikkerhed.
Desorganiseret tilknytning: Børn med desorganiseret tilknytning viser en ikke-struktureret og forvirret tilknytningsadfærd. De kan udvise modsatrettede reaktioner, virke forvirrede eller ligefrem bange i nærværelse af deres omsorgspersoner. Desorganiseret tilknytning er ofte resultatet af et traumatisk eller et uforudsigeligt omsorgsmiljø.
Tilknytningsmønstre hos voksne
Mens tilknytningsmønstre primært studeres i forhold til børn, fortsætter de med at påvirke os gennem vores voksne liv.
Som voksne bringer vi nemlig vores tilknytningsmønstre med os ind i vores kærlighedsforhold, venskaber og endda arbejdsrelationer.
Forståelsen af vores tilknytningsmønstre som voksne kan derfor være meget relevant og afgørende for vores evne til at skabe sunde og tilfredsstillende relationer, kæreste- og partnerskaber.
Så jo mere vi ved om vores eget tilknytningsmønster jo bedre er vi i stand til at lære at håndtere udfordringer og vanskeligheder.
Hvordan knytter du dig til andre?
Tryg tilknytning hos voksne: Voksne med en tryg tilknytning føler sig trygge og komfortable med intimitet, åbenhed, nærhed og tæthed i deres relationer. De er i stand til at udvise empati og tillid til deres partner og er i stand til at navigere i konflikter og udfordringer på en sund og hensigtsmæssig måde. Den trygge voksne har tillid til hinandens hensigter og evner at støtte og forstå dem. Relationerne er præget af sammenhæng og en vis grad af forudsigelighed.
Undvigende/afvisende tilknytning hos voksne: Voksne med undvigende/afvisende tilknytning har ofte svært ved at åbne sig overfor andre og vise sårbarhed i deres relationer. Den undvigende/afvisende kan have en tendens til at undgå intimitet eller forpligtelse og føle at det er svært at stole på andre og stole på, at andre kan og vil støtte dem. I et parforhold kan det opleves som, det klarer jeg selv.
Ængstelig/ambivalent tilknytning hos voksne: Voksne med ængstelig/ambivalent tilknytning kan opleve ekstreme følelser af angst eller bekymring i deres relationer. De kan have en tendens til at blive for følelsesmæssigt involveret eller afhængige af deres partner og kan have svært ved at opretholde en sund og hensigtsmæssig balance mellem nærhed, og ofte have vanskeligt ved at beslutte sig og træffe egne beslutninger. I et parforhold kan det opleves som “du elsker mig nu, men hvad med i morgen”?
Desorganiseret tilknytning hos voksne: Voksne med desorganiseret tilknytning kan opleve det som vanskeligt og svært at opretholde stabile og sunde relationer. Den voksne kan have en tendens til at gentage de mønstre, de oplevede som børn, og kan have rigtig svært ved at opretholde en følelse af tryghed og stabilitet i deres relationer.
Konsekvenser af tilknytningsmønstre
Vores tilknytningsmønstre har derfor rigtig stor betydning og indflydelse på vores mentale og følelsesmæssige velvære såvel som vores evne til at danne og opretholde sunde relationer – dvs. hvordan du knytter dig til andre.
For den trygt tilknyttede i voksenrelationen er der generelt større tilfredshed i relationerne, og der er langt overvejende et lavere stress- og angst niveau, fordi det er forholdsvis nemt at (gen)opbygge og opretholde de sunde og tilfredsstillende relationer, som bidrager til mere trivsel og lykke for den enkelte.
For par, der gerne vil arbejde med at få mere af det trygge tilknytningsmønster ind i relationen, er det godt at arbejde med både at forbedre kommunikationen, skabe tillid og udvise større empati. Her kan parterapi være en vej til at skabe et mere nærværende, intimt og tilfredsstillende parforhold, hvor I lærer at connecte på et dybere plan.
Den undvigende/afvisende i voksenrelationen har ofte haft tidlige oplevelser af afvisning, negligering eller manglende god følelsesmæssig kontakt og støtte i sin opvækst. Som voksen kan det betyde, at det er svært at åbne sig for andre og være sårbar. Det betyder, at der ofte er en form for distance i en relation. Det kan være svært at dele sine inderste følelser, og det kan føles som en svaghed at vise dem også over for sin partner, og derfor foretrækker den undvigende/afvisende at holde følelserne for sig selv, måske undertrykke eller mindske betydningen af følelserne og undgå at vise sin indre smerte overfor andre.
- For par, der føler sig udfordret af dette mønster, kan det opleves som, at det er svært at forpligte sig til langsigtede parforhold. Behovet for at bevare sin frihed og uafhængig er stor og det kan derfor begrænse følelsen af intimitet og nærhed. Det kan betyde, at den undvigende/afvisende part trækker sig eller isolerer sig, når det hele bliver for overvældende eller stresset.
- I parforholdet kan det skabe udfordringer med en følelse af afstand og kølighed i relationen. Partneren kan derfor føle sig afvist eller ikke forstået, når den anden undgår intimitet og afviser følelsesmæssige behov.
Her kan parterapi hjælpe med at udforske og forstå de underliggende årsager til tilknytningsmønstret og lære hensigtsmæssige strategier til at håndtere og skabe mere følelsesmæssig nærhed og større forpligtelse i relationen, så parret oplever mere intimitet, nærhed og tryghed i relationen.
Den ængstelige/ambivalente i voksenrelationen har ofte udviklet dette mønster som følge af uforudsigelige og inkonsekvente voksne i barndommen. Det betyder ofte, at den voksne har store bekymringer og en stor usikkerhed omkring relationen; hvorvidt den kan bevares eller ej. Det kan også opleves som svært at stole på, at partneren rent faktisk er følelsesmæssig tilgængelig og det kan derfor medføre følelser som angst og bekymring for enten at blive afvist eller forladt.
- For par, der er udfordret af dette tilknytningsmønster, vil der ofte være en tendens til at overanalysere relationen, tvivle på om partnerens følelser og hensigter er gode og reelle. Ofte opleves det som en usikkerhed på eget værd og en frygt for ikke at være god nok i forhold til partneren. Et konstant behov for bekræftelse for at blive beroliget og en angst, hvis ikke det lykkes at få den konstante bekræftelse fra sin partner. Den ængstelige/ambivalente kan reagere voldsomt på selv mindre stressfaktorer, til tider overdramatisere og have svært ved at regulere følelserne. Der kan være en over-involvering i partneres liv, og en frygt for at miste sin identitet, hvis ikke de er tæt knyttet til partneren.
- I parforholdet kan det medføre gentagne konflikter og stressfyldte situationer og partneren kan føle sig overvældet af konstant at skulle bekræfte den anden. Kommunikation og en forståelse er her altafgørende for at kunne håndtere udfordringerne og dermed skabe et sundt, godt og trygt parforhold.
Parterapi kan hjælpe med at fokusere på de bagvedliggende årsager til dette mønster, give en forståelse for dem og lære hensigtsmæssige strategier til at håndtere stress og bekymring og dermed forbedre parforholdet, skabe tillid og tryghed i relationen.
Den desorganiseret i voksenrelationen kan opleve store udfordringer især i de nære relationer, da adfærden ofte er forvirret og ustruktureret, uden mål og retning. Det kan være meget forvirrende og frustrerende for partneren og kan opleves som et skift mellem at være enten meget kærlig eller meget distanceret og kan medføre store og belastende oplevelser af usikkerhed i parforholdet.
- For par, der er udfordret af dette tilknytningsmønster kan det være udfordrende at opbygge tillid på grund af tidligere traumer eller uforudsigelige omsorgsmiljøer. Det kan derfor også være vanskeligt at åbne op for sine inderste tanker og følelser af frygt for at blive afvist eller forladt. Det kan også opleves som vanskeligt at regulere egne følelser, og de vil ofte vise sig som intense følelsesudbrud, som kan være svære for partneren at håndtere. Sommetider kan der også opstå en mere aggressiv adfærd eller en total tilbagetrækning. Den voksne har imidlertid brug for meget støtte, omsorg og forståelse fra sin partner, og det vil kræve en tålmodig og empatisk partner, der er villig til og i stand til at samarbejde og navigere igennem udfordringerne.
I parterapien vil det være vigtigt at identificere og forstå de underliggende årsager til dette mønster og lære gode og hensigtsmæssige måder at skabe tillid, åbne og ærlige samtaler for at understøtte et trygt og tillidsfuldt parforhold.
Pas godt på dig.
Pas godt på jer.
Kh Dorte
