METODE

Terapeutisk metode og tilgang

Som eksamineret og certificeret parterapeut og master i NLP kommunikation og forandring, arbejder jeg ud fra vel dokumenterede terapeutiske behandlingsmetoder. Jeg lægger stor vægt på høj faglighed og udvikler derfor løbende mine kompetencer.

I mødet med den enkelte tilstræber jeg altid at tilpasse de terapeutiske metoder, så de føles meningsfulde og relevante i den pågældende terapisession for dermed at skabe de bedste betingelser for den ønskede forandring.

I terapien anvender jeg kognitiv terapi, NLP og positiv psykologi.

I både den individuelle terapi og parterapien arbejder jeg ud fra MBT – Mentalization Based Therapy, som omhandler spørgeformen, reformuleringer og metaperspektivering. Derudover arbejder jeg med den internaliserende adfærd (bevidstgørelse af indlejrede mønstre gennem terapien)

 

Jeg føler mig opløftet, har en følelse af, at det hele nok skal gå. Jeg har fået ting at tænke over i og under terapien og haft det i tankerne på en positiv måde. Jeg har også pludselig oplevet, at jeg har overskud til børnene.

Jeg har ikke grædt i en hel uge og er begyndt at få mere overskud, er begyndt at tale med min mand på en ordentlig måde og har også overskud til at prioritere og afsætte tid til ting, der gør mig glad.

Kvinde i 20'erne
Dorte har været skarp til at læse, hvad der foregår mellem linjerne og aflæse os, så vi bedre har kunnet forstå os selv og hvor den anden kommer fra.

Hele forløbet har givet os mere forståelse for hinanden og hvad, der går og fylder hos os hver især. Det har skabt mere intimitet, nærhed og interesse for hinanden igen.

Nina K.