Hvorfor er det interessant og relevant at læse om tilknytning i voksenlivet – og handler det ikke mest om børn?
Og tilknytning i forhold til hvem og hvad?
Læs gerne videre, for det er faktisk ret spændende og lærerigt at vide noget om tilknytningsmønstre som voksen, når der opstår parforholdsproblemer.
Det giver også rigtig god mening, fortæller mine klienter mig, når vi taler ind i tilknytningsmønstre i terapien: “det her giver altså mening, Dorte”.
Tilknytning handler om, hvordan vi knytter os til andre mennesker
Altså, hvordan vi egentlig har det i relation til partner, familie, kollega, ven/veninde og andre.
Ja, det er det tilknytningsteorien handler om.
OG
Vores tilknytningsmønster aktiveres, når vi føler os stressede, pressede eller befinder os i en sårbar situation.
At mønstrene aktiveres er helt NORMALT.
De to forskere
De to forskere Mary Ainsworth og John Bowlby udviklede i 1960’erne tilknytningsteorien.
De fandt frem til at:
Indenfor de første leveår dannes vores tilknytningsmønster – d.v.s. den måde, vi knytter os til vores primære omsorgsperson (det kan være mor, far eller en anden tæt relation) og hvad der så sker, når barnet i en (kortere) periode er adskilt fra sin omsorgsperson og derefter bliver genforenet med omsorgspersonen.
Hvordan reagerede det lille barn så?
Det fandt forskerne frem til
Forskerne fandt frem til, at ca.:
- 60 % af børnene viste god kontakt til omsorgsperson, når denne kom tilbage til barnet – det hedder tryg tilknytning
- 20 % af børnene undgik fx øjenkontakt til omsorgspersonen. Det kaldte de for undvigende/afvisende adfærd
- 15 % af børnene enten klyngede sig til eller slog eller straffede omsorgspersonen ved genforeningen, det betegnede de ængstelig/ambivalent adfærd
- 5 % af børnene, reagerede meget kraftigt når omsorgspersonen kom igen, enten ved at dunke hovedet ind i væggen, gemme sig, eller blive fastlåst i sin adfærd. Det kaldte forskerne for desorganiseret adfærd
Men det var jo i barndommen, så hvad har det at gøre med voksenlivet?
Jo, det har faktisk rigtig meget med voksenlivet at gøre. Vi vokser aldrig fra tilknytningsadfærden. Vi har den med os hele livet, selvom den ikke aktiveres lige så let hos voksne som hos børn. Så når vi føler os presset, udfordret, følelsesmæssigt ‘loaded’, så reagerer de fleste af os per automatik.
Og den automatik kan så være et af de tilknytningsmønstre, beskrevet ovenfor.
Det er altså en hændelse, der aktiverer et gammelt traume og et mønster.
OG så kan du nemt få en følelse af, at nu hænger du fast i et velkendt, MEN ikke særligt godt og rart mønster –
Og det er helt NORMALT.
Men hvad nu hvis du oplever, at det mønster ikke er særligt godt – hvad kan du så gøre for at ændre det, tænker du måske?
Det allervigtigste er, at du bliver bevidst om, at du har et mønster/en bestemt adfærd, som gentager sig, når du føler dig presset og ked af det. Og måske er du rimelig træt af, at det ikke rigtig fører noget godt med sig, når du reagerer som du plejer.
Så når du føler dig max presset, hvilket mønster har du? – hvis du allerede nu ved det, så er du nået langt – endda meget langt.
Hvordan med tilknytning i parforholdet?
Hvordan aktiveres det i parforholdet
I parforholdet aktiverer vi (bevidst eller ubevidst) hinandens tilknytningsmønstre – når vi kritiserer hinanden, skælder ud på hinanden, græder eller måske helst undgår kontakt med den anden, når noget er svært, og vi føler os presset.
Det er normalt, svært og sårbart. Den gode nyhed er imidlertid, at det faktisk er muligt at lære at kommunikere med hinanden på en bedre og mere sund måde.
Nogle mønstre kan føles destruktive, i sær hvis de bliver til daglige gentagne uhensigtsmæssige reaktions- og kommunikationsmønstre.
Par fortæller, at de oplever deres konflikter som en bold, der sendes frem og tilbage over nettet. Nogen gange har den ene overhånden og styrer slagets gang andre gange, er det bare totalt kaos.
Bevidsthed
I parterapien handler det derfor om at blive bevidst om hvilke mønstre og tilknytningsadfærd vi har med os – hvad kan vi aktivt gøre, når de er i spil, og hvordan vi som par kan arbejde hen mod en bedre og mere hensigtsmæssig adfærd.
Afslutningsvis skal det nævnes, at der også er noget, der hedder tillært tryg.
Det er muligt at ændre et utrygt tilknytningsmønster til – tillært tryg. I terapien arbejdes der her med at udvikle en adfærd, som ikke hæmmer og udelukker gode oplevelser. Det kræver tid og masser af tålmodighed.
Vil du vide mere?
Har du lyst til og brug for en samtale om netop dit tilknytningsmønster, så kontakt mig gerne. Jeg kommer også til at skrive meget mere om tilknytningsmønstre og hvordan de ser ud i voksenrelationer. Lidt spændende – så følg mig på Facebook, Instagram eller LinkedIn.
Pas på dig og på jer.
